Ja, mørkekammer udstyr er noget af det der er nemt og billigt (læs gratis) at få fat i. Fremkaldning af film er jo noget af det letteste at gøre selv. Men ellers er der mange fotoforrretninger der gør det for omkring 20-25 kr hvis man ikke skal have papirkopier.

Ud over det så tror jeg at du skal holde dig langt væk fra Vrå. Alle jeg har snakket med er kommet hjem med en "bug" - photograficus alternativum. Det er ikke noget man lige kommer af med igen og du skal bare se udgifterne stige når du skal til at købe storformatkamera og er du rigtig uheldig så smitter Emil dig også med Objektivus antikvarius. Så bliver du dømt til at tilbringe talrige timer med at smutte forbi diverse butikker og websites i jagten efter et "fix".
Jeg er selv allerede smittet også selvom jeg ikke har været på Vrå højskole. Som studerende har jeg slet ikke råd til at få flere "bugs" af en tur til Vrå. Men bare vent til du hører beretningerr fra folks oplevelser på Vrå Højskole. Det er meget inspirerende.