Switch to English Language Passer en langue française Omschakelen naar Nederlandse Taal Wechseln Sie zu deutschen Sprache Passa alla lingua italiana
Members: 69,892   Posts: 1,520,858   Online: 1199

Film og alternative processer - indkøb i Danmark

  1. Falkenberg
    Hvis du havde muligheden for at købe materialer til alternative processer og film hos en forhandler her i Danmark, ville du så gøre det. Jeg vil selv benytte mig af at have en lokal kontakt. Hvis jeres svar viser at der er interesse for at handle lokalt, så vil jeg sende resultatet videre til forhandlere som Photografica og Hother.
  2. Soeren
    Soeren
    Den er lidt svær
    Jeg ville købe materialer(kemi) til alternative processer herhjemme. Det er ret besværligt at gøre det i udlandet da flere leverandører ikke vil sende ud af landet (især i England). Bortset fra det køber jeg det meste af det jeg bruger over nettet da jeg også må tage prisen i betragtning. Det er en del dyrere at købe ved de danske leverandører så det bliver kun hardvare med garanti jeg køber herhjemme så som kameraer/objektiver og andet jeg bare kan kyle tilbage i hovedet på dem hvis det ikke er i orden.
    Mvh
  3. Falkenberg
    Falkenberg
    Godt svar. Det er jo vigtigt at vi kan gå til forhandlere som Photografica og Hother og fortælle dem hvorfor folk handler i udlandet over nettet. Måske kan det presse deres priser ned.
  4. Soeren
    Soeren
    Nu kommer jeg nok til at lyde pesimistisk men jeg tror ikke at vi kan få prisen på film og papir mm. ret langt ned. Detail- og engrosledetskal jo også tjene på sagerne og de skal så vidt jeg har forstået bestille en mindste mængde som de så hænger på hvis det ikke bliver solgt. ved mindre mængder (så vidt det kan lade sig gøre) kæmper de ligesom os andre med dyre forsendelser osv. Se bare på Fomadan, Hvis man kun bestiller en pakke film er de nogenlunde konkurrence dygtige men ved mere end et item kan det bedre betale sig at købe i udlandet.
    Mvh Søren
  5. gandolfi
    gandolfi
    må nok gi søren ret. desværre.

    jeg husker i "gamle" dage (i 90'erne) at jeg ville købe noget Kentmere Art Classic papir.
    PhotoTeam havde det ikke - importøren havde sat prisen uhyrligt op, og sagde derfor, at ingen ville købe det....

    Fik dog PhotoTeam til at tage noget hjem til at ligge på hylderne - gav dem et par billeder de kunne vise potentielle købere, og pludseligt kunne de godt sælge....

    desværre tror jeg løbet næsten er kørt - fotohandlerne gider ikke - det kan ikke betale sig.
    og det er jo en ond cirkel, da de jo så "tvinger" os til at købe i udlandet.

    jeg ville da helst købe her i landet, men med bestillingstider op til en måned eller mere(!!) så er valget nemt.

    når det både er billigere og hurtigere at bestille i udlandet, så er der jo egentligt intet valg..
  6. Falkenberg
    Falkenberg
    hvad vil acceptabel leveringstid være ?

    hvad vil være acceptabelt som pris difference på film ?
  7. Tom A
    Jeg har for længst opgivet at købe film, fotopapir og kemi i DK (siden '99). Da jeg synes at udvalget er for lille og for dyrt.
    En undtagelse vil dog nok være kemi til alternative processer, da den kan være / bliver besværligt at skaffe fra udlandet. Især sølvnitrat bliver besværligt at genanskaffe, når den portion jeg allerede har, engang er brugt op.

    mvh Tom
  8. Soeren
    Soeren
    Quote Originally Posted by Falkenberg View Post
    hvad vil acceptabel leveringstid være ?

    hvad vil være acceptabelt som pris difference på film ?
    Det er jo relativt til hinanden og til hvor travlt man har. Film, papir og tilbehør så som filtre mm. er jo let tilgængeligt i udlandet med korte leveringstider og oftest betydeligt billigere end danske fotohandlere som også skal til at bestille varerne hjem hvilket som regel tager længere tid end selv at gøre det. På den anden side, hvis eks Photografica ligger inde med lige det stativhoved jeg mangler og jeg skal bruge det her og nu vil jeg måske gerne betale en overpris (i forhold til internetbaseret forretning) for at få det med det samme.
    Nu er det heller ikke altid at udlandet er billigere og hurtigere. Da jeg købte min 85mm f/1,4 var der en der bestilte samme optik i udlandet. Prisen var den samme, jeg fik her og nu. Han måtte vente, hvad var det? en måned?
    Det er noget man må vurdere fra gang til gang.
    I øvrigt har jeg det princip ikke at udnytte en butiks service til at få præsenteret et kamera e.l.for derefter at købe produktet over nettet eller hos en ultra billig konkurrent uden service/viden. Jeg vil godt betale for den ydelse også.
    Mvh
  9. Kvistgaard
    Kvistgaard
    Dét løb er vist kørt, desværre. Jeg tror, det danske marked er for lille til at det er rentabelt for forhandlere at være lagerførende i eksotiske produkter som film & kemi. Undtagelsen er Ph.grafica - men deres priser er mildt sagt ikke konkurrencedygtige (i forhold til fx tyske leverandører). Plus, for os provinsbønder er det altså rimelig smart at kunne bestille via nettet og få leveret til døren. Jeg tror ikke, de lokale fotohandlere (Photocare & Click) overhovedet ved, hvad Tri-x er for noget stads. For ikke at tale om selenium, staining developer og alt det andet halløj dette forum lokker én til at rode med :-).

    Et tip til jer, der regelmæssigt kommer til Nyhavn: Foto-C (eller C-AV, som de vist hedder?) i Holbergsgade har temmelig meget kemi og film på hylderne - de leverer til en del skoler og har derfor de mere gængse produkter.

    Så, Mikkel: Svaret på dine spørgsmål er for mit vedkommende: Jeg vil ikke betale mere for en film, blot fordi den er købt hos en lokal forhandler. Og jeg vil ikke vente på at han skaffer den hjem.
  10. Soeren
    Soeren
    Nej på Holbergsgade hedder de stadig bare Foto C
    Mvh
  11. Kvistgaard
    Kvistgaard
    Quote Originally Posted by Soeren View Post
    Nej på Holbergsgade hedder de stadig bare Foto C
    Mvh

    Ja - hvad ved bønder om agurkesalat?

    Off topic, nu vi taler om Photografica og Foto-C: Jeg havde en interessant købsoplevelse ifbm anskaffelsen af min Leica M6. Jeg var på udkig efter et brugt 35mm objektiv og Ph.grafica tilbød mig et eksemplar fra yngre jernalder, hvor frontringen bogstaveligt faldt af i hænderne på mig. Den flinke ekspedient tilbød på stedet at få objektivet repareret før jeg købte det - oven i købet på deres regning!! Jeg takkede pænt nej og fandt i stedet et perfekt eksemplar hos Foto C - til en langt bedre pris. Og god rådgivning fra Henning Buch oven i hatten. Har hørt snak om at Photografica 'pumper' priserne en kende for at holde deres internationale brugtmarked ved lige - mens Foto-C, der blot handler lokalt - ikke har samme interesse. Som sagt, blot snak, ikke et etableret faktum.
  12. Soeren
    Soeren
    Tjah det kan være. Du har ret i at Ph.grafica er noget dyrere end Foto C. Jeg har dog ikke oplevelsen af at de bevidst sælger ringe udstyr. Derimod har jeg oplevet at få noget møg mellem hænderne hos Foto C medens det generelt er høj kvalitet man får hos Ph.grafica. Ingen regel uden undtagelse. Jeg købte et fremragende Bronica der var som som nyt hos foto C og har set en Nikor 35mm AFD hvor AF'en krævede en traktormotor for at virke hos Ph.grafica. De tillod sig oven i købet at kræve 2000.-for den (en ny koster 3000.-)
    Jeg har dog bemærket at mere slidt udstyr sniger sig ind begge steder
    Det viser vel bare at man skal være på mærkerne og se sig for når man køber brugt uanset hvor man handler. Bortset fra det er jeg generelt glad for at handle begge steder og synes at (det meste af) personalet er både flinke og velorienterede
    mvh
  13. liza
    liza
    Kan tipsa att ni går in på www.photax.se en av de få sista ordentliga affärerna/onlineshop med fotomaterial. Ligger utanför Kalmar ifall ni råkar vara på tur i Sverige, tar ca 2,5 timmar från Malmö.
  14. leif_elsborg
    leif_elsborg
    Hej

    Jeg handler normalt i Flensborg, hvor der findes en lille postordre forhandler, hn har dog åbent en time om lørdagen
    http://www.versandhaus-foto-mueller.de/

    Han er normalt lagerførende i de gængse sort/hvid materialer, og når i nu aligevel skal langs efter øl og vin så !

    mvh. Leif
Results 1 to 14 of 14


 

APUG PARTNERS EQUALLY FUNDING OUR COMMUNITY:



Contact Us  |  Support Us!  |  Advertise  |  Site Terms  |  Archive  —   Search  |  Mobile Device Access  |  RSS  |  Facebook  |  Linkedin