Der er meget fotoudstyr jeg gerne ville prøve eller bruge til enkelte projekter, men jeg har på ingen måde pengene til at købe det eller pladsen til at opbevare det. Det fik mig til at tænke på om der er basis for at der blev lavet en samlig af udstyr som man kunne låne/leje på favorable vilkår. Man kunne måske få Fotografisk Center eller Fotomuseet til at hjælpe med opbevaring, vedligeholdelse og alt omkring udlån. Jeg kunne forestille mig at det ville være rimelig let at få fonde og firmaer til at støtte projektet. En sådan samling kunne rumme alt fra de mindste formater til de største samt fremkalderudstyr og f.eks. UV lyskasser og andet til alternative fremkaldelseprocesser.

For jer andre i Norden, så kan jeg forestille mig at sådanne samlinger skal være lokale af hensyn til omkostningerne ved forsendelse. Der ville også give mulighed for at låne udstyr hvis man er på rejse og pludselig føler at man mangler noget helt specielt udstyr til et fotoshoot.

Lad mig høre hvad I synes om ideen. Er det noget der er værd aat arbejde videre med ?

mvh
Mikkel