Quote Originally Posted by Kvistgaard View Post
Vi er da godt i gang med at stable en slags virtuel dansk analog fotoklub på benene via dette forum - hvis Emils idé (var det ikke Emil, der foreslog det?) om et møde på Vrå Højskole bliver til realitet, har vi jo sådan set allerede opfyldt ét af Linows mål.

Det er en god idé at vise flaget over for SDF, synd & skam er det hvis alle nye generationer af fotografer skal være uden viden om, at det analoge fotografi stadig lever og har masser at byde på, i retning af proces såvel som slutprodukt. Hjernevaskningen i retning af digital er ret massiv, forekommer det mig, og det er brandærgeligt hvis nye fotointeresserede ikke engang får mulighed for at give det analoge en chance. Jeg har set et par posts fra folk her på sitet, der er startet med digital, for siden at supplere med (MF/LF) analogt foto, efterhånden som interessen for fotografi er blevet indgroet. Og hvorfor ikke?

tjek i øvrigt Seans thread http://www.apug.org/forums/forum50/4...should-we.html - en del interessante kommentarer omkring co-eksistensen af analogt og digitalt. Der findes åbenbart indebrændte fundamentalister i både den analoge og den digitale lejr, alle insisterende på at den anden side har uret og repræsenterer det underlødige. Dén forsuring kunne vi måske undgå ved at holde vores danske omverden opmærksom på, at det analoge fotografi lever & har det godt, og at begge sider har eksistensberettigelse.
well - jeg synes det er en fremragende ide.
De "indebrændte fundamentalister" er i Danmark mest de digitale - men som oftest mest i web form. Jeg har haft mange kurser efterhånden, hvor 95% af kursusterne er digitale, men hvor en hel del af dem åbner øjnene når de ser den analoge virkelighed.
man kan ikke sammenligne analoge og digitale billeder på en computerskærm.

Vi på Vrå Højskole har en drøm (eller mit julegaveønske) : at lave - udover vores "normale" højskolevirkelighed - et slags arbejdende museum.
et sted, hvor man kan komme på kurser, og prøve nogle af de gamle teknikker, der er så sjove/smukke.
At arbejde med de gamle kameraer, i stedet for at gemme gem bag glasruder..

At samarbejde med fotomuseet i Herning.
(Måske låne nogle af deres doubletter som står nyttesløst i kælderen - som brugskameraer..)

at lave udstillinger - her på skolen, men osse rejsende udstillinger.

at invitere specialister i gamle teknikker til at gæsteundervise..

At invitere andre specialister til at bruge en tid (en uge?) på højskolen, hvor han/hun kunne gå og "lege".. ("månedens kunstner")

Gerne ha et samarbejde med Dansk Fotohistorisk selvskab"..

Et miljø, der ikke nødvendigvis er dansk, men i høj grad internationalt..

"Selvskabet for Ægte Fotografi"