Jeg så gerne at analogformen kom på samme niveau som det digitale medie.

Men realiteten er jo som kendt bare en anden, hvilket nok mest skyldes fotohandlerne, der kun vil koncentrere sig om at sælge digitalt udstyr. Fordi det er sjovere, mere spændende og fordi antal pixels er lig med længden på ens tissemand ”Hvis man kun tilbyder digitalt, bliver det hele også digitalt”
Jeg så også gerne, at man i SDF af egen fri vilje, ville gøre mere for det analoge, men da der ikke er en samling på de analoge brugere, må det jo siges at være svært at gøre noget. Hvor tit er det lige at denne gruppe gør opmærksom på sig selv i Dansk Fotografi? (inden for det sidste år, tror jeg det kan tælles på 2 fingrer)
Man kan ikke forlange, at hvis man kun holder noget på nettet, at der så vil ske en udbredelse eller tro at så er den hellige grav bevaret. Vi ved alle at der ikke er meget der kan overgå det at møde andre ligesindet nørder eller få et blad i hånden være anden måned med artikler om det der binder os sammen.

Helt personligt kunne jeg godt tænk mig en landsdækkende sammenslutning af analoge fotografer, gerne med små lokale grupper. Det ville være super hvis man lokalt (Odense) kunne mødes 1,2,3 eller 4 gange om måneden og 4 gange på landsplan. Og det ville være genialt hvis der også var et blad der blev sendt ud x antal gange om året. Kunne det her også lykkedes at få andre med, så som: Dansk Fotohistorik Selskab, Fotomuseet i Herning, Brands fotomuseum og Vrå Højskole, så kan man begynde at snakke om en sammenslutning der vil noget. Hvis man så samtidig kunne få det til at køre over nettet gennem APUG ville det være perfekt, så ville vi sidde med den lange ende når det kommer til at kæmpe et slag for den analoge fotografering.


Linow