hej Henrik - jeg bruger to hold destilleret vand til den afsluttende skylning: første bad med en dråbe Telenal Mirisol (afspændings-halløj), andet bad uden nogen tilsætningsstoffer. Jeg lader gerne spolerne stå i sidste bad i en 10 minutters tid (agiterer fra tid til anden), og det ser ud til at fjerne alle kalkpletter. Jeg undgår normalt at røre den våde film, da emulsionen er temmelig blød og skrøbelig efter så lang tid i vand.

jeg er ikke sikker på ,at det er en god idé at bruge opvaskemiddel i nærheden af din fremkaldetank og spoler, da det har det med at neutralisere fremkalder (så har du balladen næste gang, du fremkalder film:-().

Kanon med en affugter - jeg bruger også selv én. Nogle af apuggerne advarer mod svamp/mugdannelse på dine negativer (fordi vandet ikke er sterilt), men jeg har ikke oplevet problemer i den retning. En kondenserende tørretumbler giver i øvrigt også demineraliseret vand i spandevis.

Held & lykke!